Klimabevægelsens medlemsnetværk

Stop klimakrisen - start her!

DONG Energy vil sætte skub i klimaforhandlingerne

DONG Energy vil sætte skub i klimaforhandlingerne.

Verdens øjne er rettet mod Danmark og klimakonferencen, som mange tror og håber, vil munde ud i en ny international klimaaftale.

DONG Energy vil forsøge at sætte skub i forhandlingerne. Den 7. december, på klimatopmødets første dag, vil DONG Energy nedlægge produktionen af kulbaseret energi på Avedøreværkets blok 1.

Det gør DONG Energy for at vise den danske befolkning og verdens ledere, der i næste måned samles i København, at energisektoren i Danmark er klar til at gå forrest og sætte nye mål for brugen af vedvarende energi.

"Vi sender på denne måde et markant signal om, at der er behov for hurtig og markant handling. Vi ser det samtidig som et signal til politikerne om at træffe ambitiøse beslutninger, når de mødes til FN's klimatopmøde om en måned," siger DONG Energy's administrerende direktør, Anders Eldrup.

Som energiproducent er DONG Energy indforstået med at være medejer af CO2-problemet. Derfor mener den administrerende direktør, at det er naturligt også at være en del af løsningen.

"Vi håber, at en bindende aftale vil blive indgået på klimatopmødet, så resten af verdens lande kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at CO2-indholdet i atmosfæren ikke overskrider FN's anbefalinger. DONG Energy vil gerne være aktiv i en verden uden kulafbrænding og tager derfor dette betydningsfulde skridt." uddyber Anders Eldrup.

Klimaminister Connie Hedegaard ser initiativet som et stærkt symbol på den vilje, der skal til for at nå til en bindende aftale under forhandlingerne i december.

"På sigt skal Danmark være helt uafhængig af fossile brændstoffer. Frem mod 2050 skal vi have et samfund, hvor vi udleder 60-80 procent færre drivhusgasser end i dag. At nå derhen er ingen let opgave, og derfor hilser regeringen det hjertelig velkomment, når DONG Energy påtager sig rollen som ansvarlig energiproducent. Man kan ikke undgå at blive en lille smule stolt som dansk klimaminister." fortæller Connie Hedegaard.

Med en øget indsats på området for vedvarende energi, mener DONG Energy ikke, at nedlæggelsen af kulafbrædning på Avedøreværket vil få betydning for overskuddet eller aktionærernes tiltro til energiproducenten. I stedet er forventningen, at det vil have en positiv effekt, da DONG Energy vil fremstå som en moderne og klimabevidst virksomhed, der er klar til at tackle en af det 21. århundredes største udfordringer.

Rating:
  • Currently 0/5 stars.

Views: 11

Kommentér

Du skal være med i Klimabevægelsens medlemsnetværk for at kunne skrive kommentarer!

Join Klimabevægelsens medlemsnetværk

Videoer

  • Tilføj video
  • Se alle

Seneste aktivitet

abey luo oprettede et blogindlæg
Fredag
abey luo oprettede en debat
Onsdag
abey luo er nu medlem af Klimabevægelsens medlemsnetværk
Maj 17
Benjamin Bro-Jørgensen oprettede en side
Maj 16

© 2012   Webdesign: Benjamin Bro-Jørgensen.

Badges  |  Report an Issue  |  Terms of Service